Rom fra Vestindien

Rom fra Vestindien

Vestkystens Gårdbutik har taget rommen til sig, og den danske rom fra Vestindien bruges i de hjemmelavede produkter fra marmelade til is og påskeæg.

Historien bag er kort:

A.H. Riise, apoteker fra Ærø, rejser til Vestindien og bliver apoteker på Skt. Thomas. Han er meget optaget af planter og botanik og bruger bl.a. rom på sit Apotek mod mavepine.

Rommen er sødlig, da danskerne kunne lide de søde rom.


A.H. RIISE ROYAL DANISH NAVY RUM

Denne rom er blevet genskabt efter den originale opskrift på den “Royal Navy Rum”, som Albert Heinrich Riise skabte og leverede til flådens skibe, når de anløb havnen i Charlotte Amalie i det tidligere Dansk Vestindien (nu U.S. Virgin Islands).

Denne enestående rom er “blended” af flere forskellige, op til 20 år gamle, romdestillater af “Vedderburn og Plummer”-typen, som er en melassebaseret rom frembragt ved langsom gæring, som efterfølgende bliver kedeldestilleret i den traditionelle “Pot Still” til rom med en alkoholstyrke på 85 %.

Dette giver en fantastisk rom med en ekstremt mørk, næsten sort farve med komplekse toner af kaffe, anis, lakrids, brændt karamel, melasse, krydderier og cedertræ.

Dette kombineres med en eksotisk og elegant smag af pomerans og bergamotfrugter. Denne rom har en lang, solid, kraftig og sødmefuld eftersmag.

Riises Royal Navy Rum er håndblended i små partier og er ikke koldfiltreret eller tilsat karamel.


A.H. RIISE X.O. RESERVE

A.H. Riise X.O. Reserve er en udsøgt rom fra Vestindien.

Den er håndblended af flere forskellige romdestillater, som er op til 20 år gamle, og har en flot gylden let mahogniagtig farve.

I smagen er denne rom i absolut særklasse med sin dybe frugtagtige og fyldige smag med komplekse nuancer af appelsin, mango, papaja og vanilje. Denne rom har en fløjlsagtigt blød og sødmefuld eftersmag.

Produktionen af denne “Super Premium” Rom er stærkt begrænset.

Hvert fad er specielt udvalgt af A.H. Riises “Master Distiller”. Hver flaske er desuden mærket med individuelt flaske- og fadnummer samt aftapningsdato