De seneste år er der kommet et større fokus på mental sundhed – og gudskelov for det. Det er nemlig ikke kun folk med psykiske lidelser, der kan have ondt i sindet. Der kan også være mange andre årsager.
Derfor skal du bestemt ikke holde dig tilbage fra at besøge en psykolog, hvis du går og tumler med noget. Det kan være, at du gerne vil have hjælp til en specifik psykiatrisk diagnose, eller det kan være, at du gerne vil have hjælp til nogle tanker, som du går og knokler med. En psykolog kan nemlig hjælpe dig med begge dele, og du finder dem overalt i landet, fra København til Skagen.
Dette kan en psykolog hjælpe dig med
Som nævnt kan en psykolog hjælpe dig med mange forskellige problemstillinger. Blandt andet kan dette være:
- Stress
- Angst
- Depression
- Bipolar affektiv sindslidelse
- Hjernetræthed
- Hjerneskade
- Hjernerystelse
- Dig, som er pårørende til en syg eller lidende
Hvis du ikke føler, at din problemstilling falder ind under én af disse kategorier, kan du sagtens stadig kontakte en psykolog. Vedkommende vil helt sikkert kunne hjælpe dig alligevel – eller henvise dig til en kollega, der kan. Det er dog altid smartest at vælge en, der er tæt på dig. Altså, hvis du bor i København, bør du vælge en klinik i København.
Sådan kan metakognitivt terapi hjælpe dig
Når du skal vælge en psykolog, vil du hurtigt opdage, at de ofte har forskellige psykologiske tilgange. Én af disse tilgange er den metakognitive terapiform. Der er en del evidens for, at denne terapiform er den bedste behandling af flere forskellige psykiske problemstillinger – blandt andet angst.
Terapien fokuserer på tankeprocesser. Derfor er formålet med terapiformen også at ændre på dine uhensigtsmæssige tankemønstre. Derimod er der andre terapiformer, der i stedet forsøger at ændre på selve indholdet af tankerne. Det beskæftiger den metakognitive terapiform sig ikke med.
Grundantagelsen i den metakognitive tilgang er, at sindet er selvhelende. Det vil sige, at terapeuter inden for denne tilgang tror på, at du kan sammenligne sindet med et sår. Hvis du får et sår, vil du oftest sætte et plaster på og så lade kroppen hele såret selv. Hvis du derimod begynder at kradse i såret, vil du opleve, at såret får sværere ved at hele. Faktisk kan det i stedet medføre, at såret bliver endnu værre.
Derfor mener den metakognitive tilgang også, at psykisk lidelse opstår på grund af overtækning og for meget opmærksomhed på både tanker, følelser og kropslige fornemmelser.
Dig og dine tanker
Når du derfor vælger en metakognitiv tilgang, vil der være fokus på, hvordan du forholder dig til dine tanker. Derfor taler man i terapien om det, der kaldes metakognitive overbevisninger. Det er de mere eller mindre bevidste strategier, der kan være årsagen til, at du fastholder dine tankemønstre.
Grundantagelsen i den metakognitive tilgang er altså, at du ikke skal fokusere så meget på selve indholdet af dine tanker, men derimod hvordan du tænker på dine tanker. Det lyder måske lettere sagt end gjort, men en terapeut inden for tilgangen kan hjælpe dig med at lære, hvordan du gør.