RAW FOOD

Ny bog om RAW FOOD skal hjælpe folk med at spise næringsrigtigt med denne populære trend

At spise RAW FOOD, altså uforarbejdet og utilberedt mad, er helt oppe i tiden. Det er blevet yderst populært med diæter, der dikterer, at vi skal spise maden, som den kom fra jorden – rå, frisk og levende. Lignende diæter er palæo diæten og den vegetariske og veganske livsstil.

 

Klinisk diætist Klaus Frobenius praktiserer i sin egen klinik ‘Klinik for Helbred og Sundhed’ på Islands Brygge i København, og tager nu denne diæt op til et eftersyn. Han udtaler blandt andet, at diæten både er lovprist og udskældt uden grund. Det er ikke umuligt, at spise RAW og sundt samtidigt, men skal man leve op til næringsanbefalingerne, skal man tænke sig lidt om.

 

“… Som med så meget andet, skal man lytte til sin sunde fornuft. En af risiciene ved en ren RAW FOOD diæt er, at man kan komme til at leve enten for fedt eller for fedtfattigt, men oftest alt for ensartet. Dermed kan man komme til, at mangle vigtige vitaminer og mineraler. Spiser man det samme hverdag, bør man stoppe op og overveje, om den sundhedstrend man er på, nu også er så sund endda…”

 

En ren RAW FOOD kost er ofte enten for energirig eller energifattig

En af faldgruberne ved en ren RAW FOOD kost, er at man uforvarende kan komme til, at indtage for meget fedt fra nødder, frø og olier. Selvom disse fødeemner er rige på de sunde fedtsyrer, er det stadig fedt, som vi bør spise begrænset af.

 

Andre kan komme til, at spise for energifattigt, hvis man fokuserer på en diæt, bestående hovedsageligt af grønt.

 

Det er også nemt, at komme til, at mangle vigtige vitaminer, som eksempelvis D-vitamin, der findes hovedsageligt i fede animalske fødevarer, som fisk og mejeriprodukter. Man behøver dog ikke, at undgå fisk og kød med RAW FOOD. Man kan spise tatar af både fisk og kød, og derved dække noget af sit D-vitamin behov den vej. Man skal dog huske, at forfryse både fisk og kød i mindst 24 timer inden det spises råt, og altid kun købe kød af en god kvalitet.

 

Det er derfor vigtigt, at spise varieret og af alle fødevarertyper, selvom man spiser RAW FOOD. Klaus Frobenius anbefaler dog, at man ikke tager RAW FOOD diæten helt bogstaveligt, men lader sig inspirere af denne diæt til, at spise flere friske råvarer i, men i øvrigt bruger RAW FOOD som et supplement i køkkenet til anden sund madlavning for en varieret og afbalanceret kost.

 

En opskriftsbog med varierede opskrifter og et stærkt hold i ryggen

Klaus Frobenius har sammen med kok Andreas Hardrup og Ph.D. Charlotte T. Frobenius udarbejdet en opskriftsbog med RAW FOOD, der indeholder energiberegninger og oversigter over indholdet af makronæringsstoffer for alle opskrifter, så læseren nemt kan gennemskue næringsfordelingen af de respektive opskrifter, der både fordeler sig på forretter, hovedretter, desserter, juicer og tilbehør.

 

“… Kokken, Andreas, har virkelig udtænkt nogle lækre og meget smagfulde opskrifter, som er både tiltagende for øjet og ganen. Jeg havde ikke selv troet, at jeg skulle blive fan af RAW FOOD, men det blev jeg og spiser det endda med stor nydelse…”

 

Ideen med bogen er, at inspirere læseren til lækre opskrifter på forskellige RAW FOOD retter og samtidigt guide læseren til, at spise indenfor næringsanbefalingerne. Bogen er dog ikke tiltænkt som en guide til, at efterleve en ren RAW FOOD diæt, men skal ses som en inspirationskilde.

 

Bogen er antaget af Forlaget mellemgaard og planlagt til, at udkomme i sommeren 2019. Følg med hos Klaus Frobenius, og hold dig opdateret om bogens udgivelse på hans hjemmeside.